Jonasfj.dk/Blog
A blog by Jonas Finnemann Jensen


November 24, 2006
Ikke mere slowmotion
Filed under: Computer,Dansk,Linux,Personal by jonasfj at 9:01 pm

Nu er det ved at være længe siden jeg sidst har fået blogget, de skyldes nok til dels at min verden på det sidste har kørt i slowmotion. For 3 uger siden startede min laptop nemlig op med et stort beep, efter mange frustrerende timer fandt jeg en ram fejl med MemTest86 fra min Ubuntu installation. Til min overraskelse var det min ramblok på 1024 MiB fra kingston der var defekt, og ikke de originale ram fra Toshiba. Når ja, men der var jo garanti på mine Kingston ram, og jeg kunne vel sagtens klare mig med 256 MiB Ram i et par dage tænkte jeg. Men jeg skulle blive klogere, det vidste sig at ITbutikken (min lokale retailer, som Kingston support bad mig kontakte), var så langsom at det skulle tage 3 uger før jeg fik mine ram igen. Så det er absolut sidste gang jeg handler hos ITbutikken, sidste år da jeg bestilte et Logitech tastatur hos dem tog det dem 3 uger at sende det forkerte tastatur, som jeg så skulle sende tilbage og vente 3 uger mere på det rigtige tastatur.

Men nu har jeg endelig fået mine ram tilbage, jeg var også blevet alvorlig negativ hvis ITbutikken havde sendt dem som “julegaver”. Da jeg kørte på mine 256 MiB originale ram måtte jeg kører Xfce for bare at kunne få firefox i en nogenlunde hastighed. Nu ved jeg godt at man sagtens kan kører Ubuntu uden 1024 ram, men hvis man har 1024 ram og hedder Jonas skal man nok sørge for at der kører så mange services at mindst halvdelen af ens ram er brugt…

Update: Mine ram, døde 3 dage senere igen, men denne gang tog det kun ITbutikken 3 dage at sende nogle nye ram.