Jonasfj.dk/Blog
A blog by Jonas Finnemann Jensen


July 8, 2008
Bøllebob – Børnesommelejr 2008
Filed under: Dansk,Personal by jonasfj at 9:54 pm

Så blev det mandag og jeg har næsten fået sovet ud fra sidste uge børnesommerlejr. Jeg var nemlig med på kfum-kfuk distrikt midtjyllands børnesommerlejr igen, faktisk for fjerde år i træk – et tal der begynder at virke skræmmende. Vi havde en fed lejr, og man må nok tilstå at jeg var en smule træt da jeg kom hjem…

Jeg var i år igen, leder for nogle 5-6 klasses unger, vi startede i år ud med et handicap løb, sådan for at ryste ungerne sammen. Løbet gik ud på at vi delte ungerne ind i 4 hold og derefter påførte dem nogle fysiske handicaps med malertape til pigerne, pakketape til drengene og gaffatape til dem der snyder 🙂 Efter opdeling og påførelse af handicaps skulle de ud til 4 poster. Første post var et forhindringsløb, opsat i en gymnastik sal, så forholdende var jo ideelle til den slags. En anden post gik ud på at hoppe i sjip, derudover havde vi også en post hvor holdet skulle folde en presning sammen mens de stod oven på den. Sidst men ikke mindst var der video maraton, her havde jeg nogle video bånd, som de skulle rulle ud, mens de gik maraton oven på dem. Det vidste sig at være en ret hurtig måde at få set et helt bånd på. Det kommer vel ikke som nogen overraskelse (pas på, sort humor) at “My Little Pony” båndet vandt stort. Dette resulterede i at jeg kom til at fortælle en godnat historie om My Little Pony, der involverede både den specielle relativitets teori og newtons tredje lov. Noget der vidste sig at være en meget underholdende oplevelse……

Senere var vi på hike, det startede for mit vedkommende ved at jeg faldt i søvn i en grøft på en post på vej til overnatningen, der sov jeg så under middags solen og blev godt solbrændt. Ved min post legede vi kims leg med kikkert, hvilket faktisk var vældigt underholdende. Den mærkeligste post i år, som dog ikke var nær så sej som den vi havde sidste år, gik ud på at ungerne skulle løbe stafet og spise flødeboller undervejs. Flødeboller os ledere havde brugt natten forinden til at fylde med majonæse. Vi serverede selvfølge de overskydende flødeboller sammen med køkken tanternes lagkage til lederhygge den efterfølgende aften; hvilket bestemt var hele besværet med at fylde flødebollerne værd! Sidst men ikke mindst, skal det da med hensyn til hiken siges at der blev født en kalv på gården hvor vi overnattede. Jeg var heldigvis ikke med til at overvære det, men da ungerne fik lov at navngive kalven kom den efter sigende til at hedder Jonas, da det var det værste navn ungerne kunne komme i tanke om 🙂 Personligt har jeg også lidt ondt af kalven, specielt fordi det var en hun-kalv…