|
Jonasfj.dk/Blog
A blog by Jonas Finnemann Jensen
May 26, 2007 CMS3 – Mit afsluttende projekt i Programming C
Nu er jeg snart færdig med mit andet år på HTX, og afslutter dermed programmering C, altså som fag på HTX. Vi kunne skrive vores afsluttende projekt i enten php eller delphi, og da delphi i mine øjne er noget forældet Windows orienteret skidt, valgte jeg selvfølgelig at arbejde med php. Da jeg ikke lige stod med idéen til en genial web applikation bestemte jeg mig for at lave et simpelt CMS system.
   
   
   
  
Dette blev til CMS3 med en web 2.0 backend, hvor alle features skal installere som plugins. Plugins installeres fra pakker, som kan verificeres med digital signatur både før og efter installation (Til dette formål benyttede jeg GPG). CMS3 er overordnet set færdigt, der er nogle små ting som kunne virke bedre og laves mere fornuftigt, f.eks. er der ingen forhindringer mod SQL injections. Oprindeligt var det meningen af systemet også skulle have en web 3.0 frontend. Men dette blev for komplekst og havde ikke ret meget med programmering i php at gøre, så jeg valgte at nøjes med en XML/XSL template, ved siden af HTML templaten.
Det har været et rimeligt omfattende projekt, som dog er blevet nogenlunde veldokumenteret og har fået en fin rapport. Selvom rapporten formentlig består af en masse ævl, stave fejl og dårlige formuleringer. Men da jeg ikke rigtigt har noget at bruge systemet til, kan jeg jo ligeså godt frigive det, under GNU GPL. Hvilket jeg hermed vil gøre: download kildekode, dokumentation og rapport. Så ved jeg ikke om der findes nogen som kan bruge det til noget. Hvis du vil vide mere, kan du finde en lidt grundigere synopsis i docs biblioteket på den tarball, du kan downloade. Det skal lige siges at systemet ikke er under udvikling mere, så denne release er kun for folk som vil lege lidt. Alt leg med systemet er på eget ansvar, men man er selvfølgelig velkommen til at sende mig en mail hvis man får problemer, det kan ske jeg kan hjælpe…
April 7, 2007 Digital signering med GPG
For et stykke tid siden byggede jeg min første deb pakke med TheLastRipper. Sådan nogle pakker skal altid underskrives digitalt, derfor legede jeg lige lidt med GPG (GNU Privacy Guard). Men jeg fik ikke rigtigt offentliggjort min public key, så det hele var lidt nytteløst. I dag har jeg så endelig fået tid til at lege lidt med GPG.
Måske jeg skulle starte helt ved bunden, GPG og/eller PGP som er den kommercielle implementering, er et system til at digitalt underskrive og/eller kryptere ting. Det virker ved at man genererer et nøgle sæt. En offentlig nøgle og en private nøgle. Data der er krypteret med den private nøgle kan kun dekrypteres med den offentlige nøgle og omvendt. Dette kaldes asynkron kryptering. Hvis jeg så kryptere en besked med min private nøgle, kan den kun dekrypteres med min offentlige nøgle. På den måde kan man verificere signaturen (normalt kryptere man ikke hele beskeden, men kun en hashsum af den). Omvendt kan en anden person også kryptere en besked med min offentlige nøgle, hvorefter beskeden kun kan dekrypteres med min private nøgle. Hvilket sikre at det kun er mig der kan læse beskeden.
Når, men jeg startede med at installere SeaHorse, en grafisk brugerflade til GPG. Derefter var det forholdvist enkelt at genererer et nøgle sæt. Man kan også tilføje et billede af sig selv til signaturen. Problemet kom da jeg ville offentliggøre min offentlige nøgle, dette gør man ved at synkronisere sin(e) nøgle(r) med en offentlig nøgle server. Men jeg kunne ikke få SeaHorse til at synkronisere med nogle af serverne, jeg fandt også en bug rapport på dette på Gnome’s BugZilla. Løsningen var faktisk ret enkel, højre klik på din nøgle og vælg “export public key”, derefter skal man blot uploade filen til f.eks. keyserver.pgp.com. Så venter man et par timer og pludselig er alle keyservere i verden blevet synkroniseret.
Et lille tip, man kan installere et plugin til Firefox der hedder FireGPG. Så kan man verificere mail i Gmail, og alle andre hjemmesider hvor man skulle støde på nogle. Du kan f.eks. prøve om du kan verificere dette blog indlæg, du kan finde min offentlige nøgle på keyserver.pgp.com, bare søg efter jopsen@gmail.com. Du kan verificer min blog post med følgende .txt fil: Digital_signering_med_GPG.txt, du skal blot åbne filen i Firefox med FireGPG installeret: Marker alt, højre klik og vælg FireGPG > Verify. Hvis denne ikke vil verificere så tjek at du har importeret min offentlige signatur og at du benytte tegnsætningen: ISO-8859-15…
March 10, 2007 Zurück aus Berlin
Den sidste uges tid har jeg været i Berlin, med skolen på studietur. Jeg ellers regnet med at jeg var færdig med tysk efter 10’ende klasse. Men nej, selvfølge skal studieturen gå til Berlin; det skal vist lige siges at vi ikke selv valgte. Når men bort set fra at tyskerne stadig snakker tysk, så var det faktisk en god tur. Selvom det var min tredje tur til Berlin, jeg har tidligere været der med både forældre og med efterskolen i 10’ende klasse.
Vi var selvfølgelig rundt og se nogle af de obligatoriske ting, som f.eks. Rigsdagen, Sachsenhausen osv. Dem havde jeg vist nok set et par gange før, selvom det selvfølgelig aldrig er det samme, kan det godt være en anelse kedeligt. Men vi havde en 3 timer tur med guide i bus, hvilket faktisk var meget godt. Fordi man hørte en masse man normalt ikke ville kende til.
February 7, 2007 Delphi BlogReader
Så er jeg blevet færdigt med endnu et programmerings projekt, denne gang i delphi. Ikke fordi jeg bryder mig om delphi, faktisk synes jeg det er et forfærdeligt sprog. Syntaksen i delphi er værre en VB(.Net), at nogle mennesker overhovedet kan overskue en sådan kode går over min forstand. Desuden ligger det langt fra min tankegang et benytte et ikke standardiseret sprog, med kun en leverandør som oven i købet ikke frigiver kildekode. Den “nye” genoplivning af delphi (explorer edition), som vi har benyttet i skolen er da slet heller ikke noget at råbe hurra for.
Men nok om delphi’s elendigheder, jeg kunne jo komme til at fornærme nogle borland fans. Som projekt i delphi har jeg udviklet en BlogReader til at læse RSS feeds med. I modsætningen til nogle af de andre programmerings projekter jeg har lavet i programmering C, vil jeg mene at dette projekt er fuldstændig uden potentiale. Ikke mindst fordi det er skrevet i delphi, men også fordi det ikke er skyggen af innovation i projektet. Alligevel vil jeg da for traditions skyld frigive kildekoden, projekt filer og rapport. Hvis det da skulle være til nogens interesse. Du kan finde de distribuerede filer her.
January 9, 2007 Nitten år, som tiden går
Engang for 19 år siden (d. 9 Januar 1988) blev jeg født, dvs. at jeg idag fylder 19 og lige nu begynder på mit sidste teenage år. Men jeg har nu ikke tænkt mig at blive forfærdeligt meget mere normal af den årsag. Vi er jo alle børn, ik?
Så ja, det er vist nok min fødselsdag i dag. Den startede også helt fint, jeg fik overtalt min forældre og søskende til ikke at synge fødselsdags sang om morgen. Så jeg fik lov til at sove til normal tid. Men nu er det jo også min fødselsdag så selvfølgelig regner det, når jeg skal i skole. Men min far gav mig et lift til skole og da der ikke var lærer på i de 3 sidste timer i skole, så besluttede jeg mig for at holde lidt tidligt fri…
Så alt i alt, og på trods af lidt regnvejr og lektier, så har det været en god fødselsdag. Jeg fik en lampe og et par sko is fødselsdags gave. Jeg mangler vist også en lidt pænere lampe til mit værelse.
January 4, 2007 Nytårsskitur med DKG
Så er jeg kommet hjem efter en uge på ski med DKG, helt klart en fed oplevelse. Vi drog af sted fra Danmark 3. juledag kl 6.00 og kom hjem 3. januar.
Selvom vi ikke havde alt for meget sne, ski sport stedet havde 10 pister hvoraf kun 3 var åbnet, blev det nu alligevel en fed tur. For selvom sne er forholdsvis vigtig på en skitur, så er det ikke kun sne der skal til for at skabe en god skitur.Og jeg er helt bestemt i gang med at overveje hvorvidt jeg skal med på DKG’s forårs stævne til marts…
November 24, 2006 Ikke mere slowmotion
Nu er det ved at være længe siden jeg sidst har fået blogget, de skyldes nok til dels at min verden på det sidste har kørt i slowmotion. For 3 uger siden startede min laptop nemlig op med et stort beep, efter mange frustrerende timer fandt jeg en ram fejl med MemTest86 fra min Ubuntu installation. Til min overraskelse var det min ramblok på 1024 MiB fra kingston der var defekt, og ikke de originale ram fra Toshiba. Når ja, men der var jo garanti på mine Kingston ram, og jeg kunne vel sagtens klare mig med 256 MiB Ram i et par dage tænkte jeg. Men jeg skulle blive klogere, det vidste sig at ITbutikken (min lokale retailer, som Kingston support bad mig kontakte), var så langsom at det skulle tage 3 uger før jeg fik mine ram igen. Så det er absolut sidste gang jeg handler hos ITbutikken, sidste år da jeg bestilte et Logitech tastatur hos dem tog det dem 3 uger at sende det forkerte tastatur, som jeg så skulle sende tilbage og vente 3 uger mere på det rigtige tastatur.
Men nu har jeg endelig fået mine ram tilbage, jeg var også blevet alvorlig negativ hvis ITbutikken havde sendt dem som “julegaver”. Da jeg kørte på mine 256 MiB originale ram måtte jeg kører Xfce for bare at kunne få firefox i en nogenlunde hastighed. Nu ved jeg godt at man sagtens kan kører Ubuntu uden 1024 ram, men hvis man har 1024 ram og hedder Jonas skal man nok sørge for at der kører så mange services at mindst halvdelen af ens ram er brugt…
Update: Mine ram, døde 3 dage senere igen, men denne gang tog det kun ITbutikken 3 dage at sende nogle nye ram.
October 18, 2006 Min hjemmeside endelig (næsten) færdig
Så blev min personlige hjemmeside endelig færdig, eller næsten da. Der mangler nogle enkelte sider og nogle af dem kunne være bedre. Desuden burde jeg have store advarsels skilte til Internet Explorer brugerne…
Men nu fandt jeg endelig tiden til at få projektet gjort næsten færdig, derfor har jeg valgt at smide min hjemmeside på nettet nu. Intet er perfekt, heller ikke mig… Min nye hjemmeside er næsten lige så grim som den gamle, som følge af mit statigt ikke eksiterende design talent. Men den er dog en smule hurtigere, skrevet i php/mySQL ikke asp/Access og har lidt mod_rewrite, som skulle give et bedre bruger interface. Du kan se min hjemmeside på:
Jopsen.dk/da (Dansk udgave)
Jopsen.dk/en (Engelsk udgave)
October 15, 2006 Leg Aiglx/Beryl (Ubuntu/dapper)
Efter planen skulle Ubuntu 6.10 udkomme i løbet at oktober, en af de store tilføjelser vil være Aiglx… Efter at have det en lille video på digg.com den anden dag besluttede jeg mig for at det var tid til at prøve lidt compositing igen.
Jeg har tidligere prøvet Xgl/Compiz under OpenSuSE 10.1, men stabiliteten var langt fra tilfredstillende. Lige pludselig ville f.eks. dropdown menuerne holde op med at virke. Desuden var ydelsen under Xgl ikke alt for fantastisk med mit Intel i915…
Når men installationen var forholdsvis let: Wiki.Beryl-Project.org/…, men lad være med at kopier direkte fra browseren, deres eksempel benytter et quote lign. som ikke virker i /etx/X11/xorg.conf så skriv af manuelt i stedet for at kopiere, ellers kommer du til at fixe det i kommandolinjen bag efter.
Aiglx og Beryl er slet ikke så buggy som det Xgl og compiz jeg prøvede for snart et halvt år siden. Der er lidt problemer med dvale/suspend/hibernate som overhovedet ikke virker, men et kig på ubuntu forums og der har man en fin løsning: UbuntuForums.org/…
Men jeg synes nu stadig 3d effekterne har lidt barndoms sygdomme, men mon ikke de går over med alderen.
October 8, 2006 Last.fm, Amarok og firefox
I går da jeg var ved at rediscover my music med Amarok, faldt jeg over last.fm, en online radio station der tilpasser sig efter din musik smag! Gå online register en bruger og begynd at lytte til online radio, når der kommer et dårligt nummer trykker du bare “skip”, du kan også rate nummerne positivt eller negativt alt efter om du kan lide dem. Der er også mange flere funktioner på last.fm, grupper, forum, charts og listen er meget langt.
Når ja, når man har oprette sig kan man lige join Amarok bruger gruppen selvfølgelig 🙂 Amarok er integreret med last.fm, så du skal bare indtaste brugernavn og adgangskode, også er du ellers godt igang…
Desuden kan man registrer protokollen lastfm:// i firefox, sådan at når man surfer lidt rundt på http://last.fm kan man bare klikke på at linke og så kører radio stationen i Amarok:
- Åben Firefox
- Skriv about:config i adresse linjen
- Højre klik tilføj streng
- Streng navn:network.protocol-handler.app.lastfm
- Streng værdi: amarok
Også surfer man bare rundt på last.fm og finder nogle spændede radio stationer…
Hvis man subscriber kan man oprette sine egen personlige radio station, det lyder totalt nice, nu slipper jeg da endelig for at finde på en musik smag… Men last.fm kommer jeg jo nærmest sovende til en 🙂
« Newer Posts — Older Posts »
|
|